Det er en lille, hurtig brugsbog med øvelser, der kan påbegyndes her og nu. Bogen fokuserer på den medicinske qigong og viser øvelser, der lindrer mindre skavanker såsom stress m.m., samt lidelser som astma og livstruende sygdomme som kræft. Til slut endda livsforlængende øvelser. Bogen starter med en forklaring på, hvad qigong er (det minder meget om yoga) og hvorfor den også kan hjælpe folk i Vesten. Dernæst en række øvelser med forklarende tegninger og til slut lidt om kinesisk taoistisk filosofi (yin/yang og de fem elementer). Bogen er let læselig og øvelserne hurtige at gå til. Emnet er populært herhjemme, på dansk er kommet McKenzie: Qigong sidste år, der grundigt omfatter hele emnet, samt Koch: Qigong : for dit bedre helbred, 1997 af samme størrelsesorden som bogen her og om samme emne. Indhold, om forfatteren, litt.liste (da.eng).