Bøger / skønlitteratur / roman

Bombay ice


Beskrivelse


Thriller, som med underfundige henvisninger til Shakespeares "Stormen" udspilles i Bombays "Bollywood-miljø", hvortil Rosalind er kommet, foruroliget af et brev fra sin søster Miranda om eunukker og spedalske.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 1998

af

af

Helle Winther Olsen

d. 6. okt. 1998

Det er nærliggende at sammenligne denne rå og fascinerende thrillerdebut med Frøken Smillas fornemmelse for sne, for der er en del fælles træk i mixet af naturvidenskabelig viden, eksistentiel søgen, blodig alvor og en "halvblods" kvinde, der som en terrier bider sig fast i hovedrollen og roder brutale sider af i dette tilfælde Bombays filmverden op. Den henvender sig til både et mandligt og kvindeligt publikum, der hvis de tillige er Shakespeare kyndige, får et ekstra lag med. Foruroliget af et brev fra sin søster Miranda, der er gift med den indiske filminstruktør Prosper, tager Rosalind til Bombay, og hvirvles straks ind i en forfærdende sag om mord på hijraer (eunukker forklædt som kvinder), korruption, incest, magtmisbrug - you name it -, der peger i retning af svogeren Prosper - hvis livsprojekt er en indisk udgave af Shakespeares Stormen. Meteorologiske og alkymistiske fænomener akkompagnerer denne dødspændende thriller, der får tegnet et på een gang forelsket, eksotisk og vidende portræt af Bombay, men så sandelig heller ikke skåner læseren for de brutale livsbetingelser, de udrangerede er underkastet. Den eng. forf. kender vi fra Et bord i Toscana (2. udg. 97/14) og Et bord i Provence (3. udg 97/14).


Berlingske tidende

d. 17. dec. 1998

af

af

Kirsten Pruzan Mikkelsen

d. 17. dec. 1998