Born in the echoes

"I I'll See You There lyder det igen, som om brødrene har opdateret Tomorrow Never Knows, præcis som de gjorde på Setting Sun, og igen er resultatet overrumplende godt. På den skævt vuggende psych-sag Taste of Honey sværmer en bi rundt imellem højtalerkabinetterne, inden en skævvreden guitarsolo hiver vingerne af insektet. Og på titelnummeret med Cate Le Bon på vokal lyder duoen som et møde mellem Broadcast og The Knife på en god dosis kvalitets-LSD. De musikalske brødre er i den grad vitalt tilbage, og muligvis med deres bedste album siden Surrender".

"Det nye album, "Born In The Echoes", er ikke nogen radikal forandring. Men det rummer stadig langt mere mod og vision end det meste fra den elektroniske, ofte dj-styrede dansemusik, der trænger sig på med en selvfed og leflende attitude. The Chemical Brothers lefler ikke for nogen med numre, der har en pågående og til tider kantet stil uden at miste underholdningsværdien. Der rumsterer i strømningerne punk og heavymetal fra en svunden tid. Også derfor er den britiske duo slet ikke i kridthuset hos den rendyrkede festungdom som dj-ufarlighederne Avicii, David Guetta og Calvin Harris".

Læs anmeldelse

"Selv om d'herrer ikke længere er ledestjernen, som svinger taktstokken, har de fortsat gode ting at byde på. Den effektive åbner »Sometimes I Feel So Deserted« er et suggestivt beat-inferno med androgyne vokaler, overstyret bas og manipulerede synthesizere. »EML Ritual«, som gæstes af sangeren Ali Love, er en pulserende clubbasker ... Nok er blandingen af musikalske kemikalier ikke så ny, banebrydende og vanedannende som i The Chemical Brothers' heydays i de gyldne 1990ere, men generelt er »Born In The Echoes« en ganske lytteværdig oplevelse, der viser, at briterne fortsat har deres berettigelse på musikscenen".

Læs anmeldelse

"Det første album i 5 år er et agtværdigt forsøg på at være mere end musikhistorisk ekko. Dansegulvet flammer kortvarigt op med Q-Tip i front på 'Go', mens Beck synger småsløve 'Wide Open' som parodi på sig selv. Der famles uden megen retning i et halvmørke mellem klubliv og kunstgalleriʺ.

Læs anmeldelse