Brændt barn

Psykologisk drama fra 1948 om en 20-årig mand der plaget af sorg over sin mors død alligevel forelsker sig i sin kommende stedmor. En roman om livsangst, skyldfølelse og selvbedrag for læsere der holder af klassikere eller er litteraturhistorisk interesserede.

Svenske Stig Dagerman var en vigtig forfatter i 1940'erne, og hans bøger blev debatteret og oversat til mange sprog. I "Brændt barn" fortæller Bengt om moderens død og begravelse, hvor han som den eneste sørger. Bengt har været mors dreng, mens faderen og fasterne i Bengts øjne ikke har værdsat moderen. Bengts følelser understreges i nogle breve til ham selv og nogle almene psykologiske betragtninger fra forfatteren. Romanen kommer i en ny oversættelse. Sproget består af korte sætninger med en del symbolik.

Man kan godt mærke, at det er en historisk tid, som romanen udspilles i, selv om temaet er eviggyldigt. Personerne er realistiske, men også lidt mystiske. Begyndelsen virker lidt skabelonagtig, men Bengts trængsler, hans lidenskab og ondskab bliver indtrængende og foruroligende til sidst.

Stig Dagerman er tydeligt påvirket af Kafka, mens Per Olov Enquist i forordet skriver, at hans første bøger er påvirket af Dagerman. I samtiden har Dagerman lighed med H.C. Branner.

Læs hele vurderingen