Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Branden


Beskrivelse


En husbrand og medlemmet Alex' pludselige forsvinden, vender op og ned på forholdene i et kollektiv. Den 17-årige, hårdt sårede Charlie, filosoferer intenst over, hvad der er sket.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gitta Jürgensen (børn)

d. 18. dec. 2018

Det gamle hus med kollektivet er brændt, og Charlie ligger på hospitalet stærkt chokeret og medtaget efter branden. Hvad er der egentlig sket og hvordan har deres forhold til hinanden ikollektivet kunnet føre til så dramatisk en hændelse? Alt dette ligger Charlie og spekulerer på. Det hele begyndte så godt. Da Charlies forældre skal rejse til Afrika som u-landsfrivillige, dannerCharlie sammen med 5 andre et kollektiv. En gruppe unge kastes ud i et liv, uden voksne, med ansvar for sig selv. De oplever et fællesskab med mange grin, natsamtaler, hygge, diskussioner ogfester. Senere opstår der skænderier, misundelse, jalousi og løgne - venskaber sættes på en prøve. Det helt centrale for Charlie er at afklare med sig selv, hvad et venskab indebærer. Det kan værebaseret på tryghed og nærhed, men også oplevelse og spænding. Det vigtigste er at holde af folk, som de er. En fin bog om menneskelige relationer med såvel litterære som indholdsmæssige kvalitetersamt levende ogvirkelighedsnære personer. Den forener handlingsmæssig spænding med en nuanceret temabeskrivelse. Dækkende omslag i farver af Tord Nygren. Udgivet med støtte fra NordiskMinisterråd. Fra 13 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

E. Skov Holst (skole)

d. 18. dec. 2018

Charlie, Clara, Jonas, Frederik, Søs og Alex bor kollektivt i Charlies hjem, mens dennes forældre er i Afrika. Clara og Jonas har arbejde, de andre læser. Alex er den sidst ankomne ikollektivet, og han ser og tager lidt lettere på tingene end de andre. - En nat brænder det gamle, grønne træhus med dets tårne, balkoner og minder. Samtidig forsvinder Alex. Er han brændt inde, erhan flygtet af skyldfølelse, eller var han slet ikke til stede? Charlie reddes af Frederik, og fra Charlies sygeseng lærer læseren personerne at kende gennem deres besøg og gennem Charlies dagbog.Ved bogens slutning bliver Alex's forsvinden opklaret, og medlemmerne af kollektivet har fundet en løsning på deres fremtidige forhold. - Opbygningen med mange skift mellem ydre handling ogtilbageblik får bogen til at virke tung og kan vanskeliggøre tilegnelsen for nogle læsere. Indholdsmæssigt fokuseres på mekanismer og vilkår i et kollektiv, hvor ensomheden lurer midt ifællesskabet og venskaber sættes på prøve.Beskrivelsen er alvorlig og intens. - Tord Nygren har lavet forsiden, der i udformning og farvevalg antyder brud og brand. - For skolebibliotekets ældstelånere. - Bogen er udgivet med støtte fra Nordisk Ministerråd.