Bøger / faglitteratur / lærebøger

Branding : teori, modeller, analyse


Beskrivelse


I 'Branding : teori, modeller, analyse' får du en introduktion til branding som fænomen og til en række kendte og klassiske teorier og modeller samt et mere specialiseret indblik i områder som corporate branding, storytelling, personlig branding, influencer marketing, brand communities, brandkriser, politisk branding, oplevelsesbaseret branding, place branding og employer branding.Bogen introducerer en tilgang, hvor kommunikation anses som konstituerende for brandet, og hvor diskurser, narrativer og semiotik spiller en central rolle. I dette perspektiv defineres et brand som et diskursivt brand space, hvilket betyder, at et brand skabes gennem alle de diskurser, der produceres om det. Det medfører, at eksterne aktører er med til at skabe brandet i lige så høj grad som brandet selv. Brandledelse bliver derfor et spørgsmål om ledelse af betydningsdannelse og mening.(forlagets beskrivelse).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2012

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 8. aug. 2012

Målgruppen er primært videregående studerende, men også praktikere har nytte af bogen. Til opgavebrug mest til videregående studier på bachelorniveau, men anvendelig fra og med gymnasieniveau.

Grundbog, der på akademisk niveau beskriver ledelsesdisciplinen branding i et mix af teori, modeller og analyser. 14 kapitler, hvor det introducerende kapitel er forudsætning for forståelsen af de følgende. Kapitlet præsenterer bl.a. den "semiotiske brandingstrekant", der er bogens grundmodel, og redegør for begreber som "syntagme, paradigme, ideelle jeg, reelle jeg og identitetstrekanten". Emner i flg. kapitler er bl.a. brandarkitektur, corporate branding, storytelling, brandpersonlighed, oplevelsesbaseret branding, onlinebranding og brand equity. "Celebrity branding" fænger fx min nysgerrighed. Det er når en virksomhed bruger kendte personer i deres markedskommunikation. Her er det fx selvfølgelig vigtigt, at den givne berømtheds værdier svarer bedst muligt til værdierne i det produkt man sælger, og at de potentielle kunder ikke kun husker berømtheden og glemmer eller ignorer produktet. Grundbogen er pædagogisk velfungerende og har fx efter hvert kapitel forslag til videre læsning, ligesom der naturligvis løbende er cases fra det virkelige erhvervsliv.

Mange bøger om branding, men en egentlig grundbog som denne er savnet.

En grundbog med blivende værdi. Lånerpotentiale især på større biblioteker afhængig af om der er uddannelser på bachelorniveau i området.