Bøger / faglitteratur / breve

Breve fra Rusland : sandheden om det russiske despoti


Beskrivelse


Nyoversættelse af en række breve, som den franske aristokrat Marquis de Custines (1790-1857) skrev på sin rejse rundt i Rusland i 1839. Her nedfælder han de indtryk, som det fremmedartede og mærkværdige land giver ham, og de er ikke alle lige positive.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2020

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 29. jan. 2020

Den franske aristokrat Marquis de Custines indtryk af Rusland, da han i 1839 rejste rundt i landet et halvt års tid. For alle, der interesserer sig for russisk historie.

Bogen er en nyoversættelse af en række af de breve, som forfatteren i 1839 næsten dagligt skrev på sin rejse rundt i Rusland. I brevene nedfælder han alle de mange indtryk, som det fremmedartede og mærkværdige land giver ham, og de er ikke alle lige positive. Undertitlen på Marquis de Custines rejseberetning fra Rusland lyder da også: "Sandheden om det russiske despoti". Han forundres over Ruslands hierarkiske opbygning og zarens uindskrænkede magt. Den franske aristokrat møder selv zaren, Nikolaj I, to gange, inden han fra Sankt Petersborg rejser videre til Moskva.

Oversætter og udgiver, Fritz Wolder, indleder bogen med et uddybende forord, og han kommenterer brevene med historiske oplysninger. De Custines rejsebreve og kritiske bemærkninger om Rusland har i årenes løb været brugt som eksempel på vesterlændinges stereotyper og forestillinger om Rusland, men at det skulle være udtryk for russofobi, som Fritz Wolder kalder det, er helt ude af proportion.

Den engelske diplomat Robert Molesworth udgav en tilsvarende kritisk beskrivelse af Danmark i En beskrivelse af Danmark som det var i året 1692Russian Ark. Marquis de Custine bruges i øvrigt i Aleksandr Sokurovs film Russian ArkDen engelske diplomat Robert Molesworth udgav en tilsvarende kritisk beskrivelse af Danmark i En beskrivelse af Danmark som det var i året 1692. Marquis de Custine bruges i øvrigt i Aleksandr Sokurovs film .