Bøger / skønlitteratur / humor

Breve til Mogens


Beskrivelse


Forfatteren/skuespilleren har skrevet breve hjem til sin hund Mogens fra rejser til forskellige steder i verden. Gensynet er glædeligt : den småfilosofiske humor, de tørre konstateringer og den naive fortællestil.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 1997

af

af

Gert Fabrin

d. 7. mar. 1997

Entertaineren Flemming Jensens ofte genudgivne bog fra 1975 Vejledning i sælfangst - og andre beretninger fra et grønlandsk udsted hører til blandt de tilbagevendende forespørgsler om sjove bøger. Med Breve til Mogens får hans læsere mulighed for at nyde samme form for humor. I ni rejsebreve fra forskellige dele af verden fortælles om oplevelser de enkelte steder med udgangspunkt i landenes særpræg. Blandt oplevelserne er Flemming Jensen udklædt som negeren af de hellige tre konger i et katastrofalt nytårsoptog i Syditalien, en spiritusvædet tur i Skotland med et fodboldhold, en ferie på Maldiverne og optræden som islandsk digter i Thisted. Med sin specielle humor, der også kendes fra Jensen - tonajt, spidder han med stor selvironi de beskrevne oplevelser og vore forudfattede meninger om stederne. Det hele er beskrevet på en småfilosofisk måde, som ofte gennem meget korte sætninger skaber pointerne. Teksterne er talesprogsagtige og egner sig til oplæsning. Gennem sine lune beretninger giver Flemming Jensen både en morsom læseoplevelse og fortæller samtidig om sider af livet verden rundt, f.eks. gennem besøg i Prag med års mellemrum. Bogen vil blive nydt af personer, som holder af Flemming Jensens optræden.


Jyllands-posten

d. 26. apr. 1997

af

af

Poul Blak

d. 26. apr. 1997


Politiken

d. 2. apr. 1997

af

af

Bjørn Bredal

d. 2. apr. 1997