Bøger / skønlitteratur / roman

Budbringerne


Beskrivelse


Selvbiografisk beretning om en ung amerikaner med tilnavnet "Fredstrubaduren", hvis livs religiøse søgen fører ham til Bosnien og Kroatien i 1994, hvor han arbejder for freden med musik og meditation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 1997

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 1. okt. 1997

Det er forfatterens første bog på dansk. Den er en spirituel spændingsroman eller "fiktions-dokumentar" fra den New-age-begrebsverden, der især kendes fra Redfields bog: Den niende indsigt : en opdagelsesrejse (1994) og fra efterfølgeren. Romanen er i 12 kap. skrevet omkring 12 fredsbønner fra 12 verdensreligioner. Forf. er selv hovedperson - fredstrubadur og instruktør i "Kursus i mirakler". Han er på en ydre og indre rejse til det krigshærgede eks-Jugoslavien, hvor han møder "Lysets Budbringere", der via bøn og spirituel handling arbejder for verdensfred. De indvier ham i en lære, som fjerner frygt og had, og han bliver udvalgt som budbringer og spreder af "fredskim" til verden. Bogen er ikke velskrevet og kun det pletvise spændingsmoment gør den læsbar. Som i Redfields bøger afgør alene læseren om det er kvalmemystik og pseudo-religiøs propaganda, eller spirituel energi og sandhed for vandmænd. Redfields bøger har mange læsere og denne "kølvands-roman" er hverken værre eller bedre.