I blinde

Overordentlig litterært velskrevet roman, der kræver en vant læser, som kan holde godt fast i en stærk fabulerende fortælling, og give sig plads til filosofisk refleksion over europæisk historie og den dybe sandhed, at ethvert menneske har en unik historie at fortælle.

Den italienske forfatter (f. 1939), kulturhistoriker og ny adjungeret professor ved Københavns Universitet, er som forfatter nok mest berømt for sin essayistiske rejseskildring Donau fra 1990. I denne finurlige nye roman giver han ordet til en udadtil stakkels gammel mand indlagt på en psykiatrisk afdeling i Trieste. Og han fortæller ordrablende og indimellem forvirrende sin fantastiske livshistorie til overlægen. Men Salvatorre Cippico er tilsyneladende 2 mennesker i én. Italiener født i 1910 i Tasmanien, kommunist og deltager i den spanske borgerkrig, fange både i Dachau og en Gulag-lejr. Men også den historisk korrekte danske eventyrer og sømand Jorgen Jorgensen (Jørgensen), der i 1700-tallet bl.a. var med til at grundlægge en by i Tasmanien, storsvindler i Europa, selvudnævnt konge af Island og straffefange i Tasmanien. Trods den umiddelbare tidsmæssige umulighed, synes de 2 liv at have et skæbnemæssig forbindelse udover, hvad en evt. sindssygdom kan forklare.

Jeg synes, det er svært direkte at sammenligne Magris med nogen, uden anden sammenligning i øvrigt end tænksomhed og refleksion forestiller jeg mig samme målgruppe som fx Coelho.

Fremragende, ovenud givende, men også krævende roman.

Læs hele vurderingen

"I blinde" er en roman for den krævende læser med hang til eksperimenterende litteratur. Jeg var godt klar over, at jeg kastede mig ud på dybt vand, da jeg begyndte på Claudio Magris’ roman "I blinde"...

Læs anmeldelse