Bøger / faglitteratur / erindringer

Budskaber fra himlen : et mediums budskab om liv efter døden


Beskrivelse


Det amerikanske medium beretter om sine psykiske evner og om sine mange seancer hvor han formidler budskaber fra afdøde til deres efterladte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 1998

af

af

Claus Bundgaard

d. 11. sep. 1998

Efter at være praktiseret i over et århundrede har begrebet spiritisme stadig en odiøs klang selv blandt New Age tilhængere. Kristendommens konsekvente stempling af fænomenet som sort magi samt bevidst svindlen i egne række har bestemt en del af skylden herfor. Men sammenstødet med den rationelle tænkning, hvor enhver tanke om et konkret liv efter døden højst opfattes som udslag af en naiv og tryghedssøgende natur, har nok stået mest i vejen. Om dette personlige vidnesbyrd skrevet af et amerikansk medium, kan ændre på dette forhold, ved jeg ikke, for med Van Praagh's egne ord går hans seancer for det meste med at formidle trivielle budskaber fra afdøde slægtninge, venner og sågar kæledyr. Undervejs forsynes læseren med forfatterens udlægning af, hvordan fænomenet kan forstås i en større religiøs sammenhæng. Men som bogens case-stories også dokumenterer, er det forløsningen, forsoningen og bekræftelsen på det personlige plan, der bestemmer spiritismens værdi.