Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Bussen med hundrede etager


Beskrivelse


Hver dag kører buschaufføren den samme rute, hvor de samme mennesker står på bussen fra de sædvanlige busstoppesteder. Men en dag tager chaufføren ud på eventyr! Sjov billedbog for børn fra 4-6 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2022

af

af

Marianne Agger

d. 16. sep. 2022

Hver dag kører buschaufføren den samme rute, hvor de samme mennesker står på bussen fra de sædvanlige busstoppesteder. Men en dag tager chaufføren ud på eventyr! Sjov billedbog for børn fra 4-6 år.

En almindelig tirsdag morgen starter buschaufføren sin bus og kører ud på den sædvanlige rute. Han møder de samme mennesker hver eneste dag, så han har lyst til at prøve noget nyt. Derfor drejer han ned af en lille vej, som han aldrig har set før. Pludselig er han et sted, som hverken han eller buspassagerne tidligere har været. Det er så spændende for dem alle at køre ud i det blå, så de fortsætter og kommer endda ud på en færge, hvor nogle sømænd laver bussen om til en tripledækkerbus. Derfra får bussen hele tiden flere og flere etager og passagerer med, indtil bussen til sidst bryder sammen, og de reddes af en mand i en luftballon. Bagest i bogen er en stor folde-ud-side, hvor bussens etager foldes ud. Forfatteren kendes ikke for andre billedbøger på dansk.

At tage på eventyr og bevæge sig ud på ukendt land er altid spændende, og det er virkelig sjovt at følge buschaufføren og de mange passagerer i den skøre og langt-ud-historie, der bare bliver vildere og vildere. De detaljerige tegninger og den sjove effekt med fold-ud-siden gør bogen til noget særligt, men teksten fungerer også fint i samspil med billedsiden.

En anden historie om en overfyldt bus er På vej til markedet, der foregår i Afrika.