Etnologen Karin Lützen har brugt et treårigt stipendium fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd til at granske i de sociale forhold i København i 1800-tallet. De synlige sociale problemer i storbyen som følge af industrialiseringen vakte middelstandens sociale samvittighed, og hendes tese er at datidens nyetablerede københavnske middelklasse dengang lagde kimen til den senere tids velfærdsstat og vores forestillinger om det gode liv. Hun bygger sin livlige og brede fremstilling af Københavns sociale liv i 1800-tallet på et stort udvalg af kilder. Fremstillingen er især koncentreret om hvordan borgerskabet etablerede en private velgørt velgørenhed, om deres kamp mod prostitutionen, og om kirkens, og det vil især sige Indre missions, indsats. Hun rehabiliterer både det som eftertiden nedladende har kaldt hattedamerne og de kirkelige kredses indsats mod de sociale problemer. Det er håndværksmæssigt en bog af høj kvalitet, hvor både omslag, det valgte skriftsnit og de samtidige sort/hvide tryk fint anslår bogens atmosfære. Den vil kunne læses med udbytte bl.a. af opgaveskrivere der beskæftiger sig med velfærdsstatens forudsætninger.