Bøger / skønlitteratur / tegneserier

Calamity Jane


Beskrivelse


Hvordan kan en kvinde klare sig alene i the wild west? Og hvad driver dusørjægeren frem? Det er omdrejningspunkterne i denne klassisk tegnede western-tegneserie. Til voksne læsere, særligt dem med interesse for westerns.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2022

af

af

Maria Louise Elgård Rasmussen

d. 14. okt. 2022

Hvordan kan en kvinde klare sig alene i the wild west? Og hvad driver dusørjægeren frem? Det er omdrejningspunkterne i denne klassisk tegnede western-tegneserie. Til voksne læsere, særligt dem med interesse for westerns.

Bogen er en samling af de to første album i serien "Wild West". Første del handler primært om Martha Cannary, der får tilnavnet Calamity Jane. I anden del følger vi også dusørjægeren Bill Hickok, Wild Bill. Karaktererne er baseret på de virkelige personer. Martha/Calamity Jane arbejder i et kombineret bar/bordel. Her har den charmerende ejer Buck Calahan, som ellers beskytter Martha, hele tiden haft bagtanker med at hyre hende. Hendes liv tager en voldsom drejning, der kaster hende ud i det vildeste vest, hvor hun møder både indianere og dusørjægeren Hickok.

Klassisk western-drama, som har enkelte kliché-prægede plotpunkter. Handlingen begynder in-medias-res, tempoet er hurtigt og der er flere “tomme pladser", læseren selv må fylde ud. Det er en underholdende og tempofyldt historie. Tegnestilen har høj detaljegrad, men er visse steder lidt sjusket ift. karakterernes ensartethed. Der indgår voldsomme scener med vold, voldtægt og eksplicit sex.

Sine bedste steder minder den om Jean Gireau (Moebius) og Jean-Michel Charliers klassiske western-serie Blueberry, der i dag er udgivet i flere samlede bind, fx Blueberry - de samlede eventyr. Bind 1.



Informationer og udgaver