Musik / rock

California son


Beskrivelse


Review: Alternative rock icon Morrissey travels back in time with an album featuring covers of songs including Roy Orbison's It' over; The Fifth Dimension's Wedding bell blues; and Gary Puckett's Lady willpower.

Anmeldelser (6)


Gaffa [online]

d. 27. maj 2019

af

af

Kristian Bach Petersen

d. 27. maj 2019

"Vi holder fokus på musikken alene, og den håndfuld covers af mere og meget mindre kendte 60'er- og 70'er-numre, som er indholdet af Morrisseys California Son ... på 'Loneliness Remembers What Happiness Forgets' går det helt galt. Det lyder nærmest, som om Morrissey er backet alene af et forsamlingshusorgel, der kan spille alle instrumenter. Helt skørt, når nu han faktisk har et sammentømret band. Hvorfor er der ikke en producer, der har sagt, at det lyder tyndt og tarveligt? Hvorfor er der ikke skaffet rigtige blæsere og strygere? ... 'Wedding Bell Blues' lyder som karaoke, så tynd er klangen, og det selv om Green Days Billy Joe Armstrong er at finde et sted på guitar ... Fra spag til opskruet falder sangene og finder aldrig hverken elegance eller rød tråd".


Soundvenue

d. 29. maj 2019

af

af

Peter S. Mygind

d. 29. maj 2019

"Lad os være ærlige: Morrissey har ikke lavet god musik i årevis. Ondsindede tunger vil sige, at vi skal tilbage til The Smiths-tiden, og at han ikke er noget uden Johnny Marrs geniale guitarspil ... California Son er et spraglet tæppe af ligegyldige covernumre, der giver anledning til, at man endegyldigt lægger Morrisseys solokarriere i graven ... Genremæssigt springer vi fra den ene yderlighed til den anden. Fra pop til blues, rock til ragtime, folk til ballade. Det stikker i tusind forskellige retninger og ikke på en god måde".


Politiken

d. 31. maj 2019

af

af

Simon Lund

d. 31. maj 2019

"Han prøver at være opfindsom med kabarettoner og brasiliansk Bacharach-lykke, men strander i stilmæssigt spilfægteri og stakåndede efterligninger. Uanset hvor meget man adskiller tingene, bliver det ikke til et godt album".


Jyllands-posten

d. 24. maj 2019

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 24. maj 2019

"Tidligere på måneden fyldte Morrissey 60 år. Det britiske rockikon markerer den runde fødselsdag med udgivelsen af et af karrierens hidtil svageste album ... Lad os bare dvæle ved singleudspillet 'Wedding Bell Blues'. Der er tale om en coverversion af et gammelt 5th Dimension-nummer, som af uforklarlige grunde er indspillet som duet med Billie Joe Armstrong, bedst kendt som frontmand i det enerverende punkpopband Green Day. Resultatet er i bedste fald ligegyldigt ... Det gælder desværre for hele albummet, at det fremstår både halvhjertet og overproduceret, og det er som bekendt en uhensigtsmæssig kombination".


Jyllands-posten

d. 24. maj 2019

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 24. maj 2019

"Tidligere på måneden fyldte Morrissey 60 år. Det britiske rockikon markerer den runde fødselsdag med udgivelsen af et af karrierens hidtil svageste album ... Lad os bare dvæle ved singleudspillet 'Wedding Bell Blues'. Der er tale om en coverversion af et gammelt 5th Dimension-nummer, som af uforklarlige grunde er indspillet som duet med Billie Joe Armstrong, bedst kendt som frontmand i det enerverende punkpopband Green Day. Resultatet er i bedste fald ligegyldigt ... Det gælder desværre for hele albummet, at det fremstår både halvhjertet og overproduceret, og det er som bekendt en uhensigtsmæssig kombination".


Information

d. 23. juli 2019

af

af

Ralf Christensen

d. 23. juli 2019

"Engang var Morrissey forsanger i The Smiths, som præsterede en række ufattelige albummer og klassiske sange ... Hans nye album California Son indeholder udelukkende coverversioner af tankevækkende, protesterende sange fra 60'erne og 70'erne. Desværre ikke altid lyksaligt udførte, selv om det da lyder, som om Morrissey morer sig ... Blandt de sværere at lytte til er hans fortolkning af Joni Mitchells mesterlige »Don't Interrupt The Sorrow«, hvis vokalt rytmiske mesterskab i originalen må vige for magelig crooning fra den 60-årige brite ... Generelt er California Son mest en plade for dem, der elsker Morrissey - mere end de holder af kunstnerisk viljestyrke".