Musik / rock

Tomorrow's modern boxes


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 29. sep. 2014

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 29. sep. 2014

"Som med Yorkes tidligere Radiohead-afstikkere - og de seneste par udspil med bandet - er Tomorrow's Modern Boxes ikke et album, der kryber ned under huden under de første gennemlytninger. Sangene kræver tålmodighed, tid og opmærksomhed, før de for alvor folder sig ud i al deres messende, introverte vælde og diskret prikkende krumspring ... Til trods for elektronikken, skorter det ikke på sjæl i Tomorrow's Modern Boxes, der gør ventetiden på Radioheads niende lidt kortere".


Pitchfork

d. 1. okt. 2014

af

af

Larry Fitzmaurice

d. 1. okt. 2014

"Thom Yorke's solo album, his first since The Eraser ... Here, the line between man and machine has blurred to the point of disappearing, as Yorke's vocals blend seamlessly with glitchy textures and stuttering beats".


Gaffa [online]

d. 29. sep. 2014

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 29. sep. 2014

"Thom Yorkes andet solo-udspil lægger sig - forventeligt - i naturlig forlængelse af The Eraser og Atoms For Peaces Amok, og vi har således at gøre med et elektronisk udspil, der fortrinsvis sigter mod lytteoplevelser af de mere intime - gennem et par høretelefoner.Som med Yorkes tidligere Radiohead-afstikkere - og de seneste par udspil med bandet - er Tomorrow's Modern Boxes ikke et album, der kryber ned under huden under de første gennemlytninger. Sangene kræver tålmodighed, tid og opmærksomhed, før de for alvor folder sig ud i al deres messende, introverte vælde og diskret prikkende krumspring".


Jyllands-posten

d. 30. sep. 2014

af

af

Peter Schollert

d. 30. sep. 2014

"Desværre er Yorkes nye værk mest af alt en reminder om, at der mangler et nyt, stærkt album med Radiohead. På egen hånd er briten for optaget af at skabe mantralignende effekter ved hjælp af elektronisk musik. Man savner i den grad at kunne gribe fat om en melodi og opnå en følelse af, at Yorke har lyst til at tage lytterne et sted hen. I stedet fremstår Thom Yorke som en, der ikke kan se, at han som solist er som en fugl med stækkede vinger".


Politiken

d. 2. okt. 2014

af

af

Simon Lund

d. 2. okt. 2014

"Denne gang bruger Yorke sin dystopiske klubmusik til at sætte den moderne ængstelighed ind i den digitale tilværelses tomrum, hvor hjernen i flasken er billedet på vores galoperende selvbevidsthed og kunstige afsondrethed. »In the future, we will change our numbers/and lose contact/in the future, leaves will turn brown/when we want them«, synger Yorke på 'Interference' og lader håbet hænge og dingle i kulden. Kryptisk, inderlig og litterær er Thom Yorke sikkert en flødeskumskage for alle studenter-analytikerne med komplicerede tanker mellem ørerne og en filosof i maven. Og hans udgranskning af det moderne er da heller ikke uinteressant. Men musikalsk er han famlende og ujævn".