Bøger / faglitteratur / vejledninger

Campingvogne og autocampere


Beskrivelse


Gode råd og vejledning i hvad man skal være opmærksom på ved anskaffelse af campingvogn eller autocamper. Desuden med information om love og regler for fx færdsel i trafikken, parkering og pakning af køretøjet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2010

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 2. nov. 2010

Målgruppen er oplagt her, det man kalder "camping-folket", altså de relativt mange som foretrækker at køre af sted på ferie i indland og udland med campingvogn eller i autocamper.

Guide og omfattende vejledning fra Dansk Standard, der meget grundigt og pædagogisk udbygget fortæller alt om ferieformen med campingvogn på træk, eller højt siddende bag rattet i en autocamper. Forfatteren (f. 1959) er bosiddende i Tyskland, hvor hun bl.a. har udgivet et campingfag-tidsskrift. Bogens indhold er omarbejdet til danske forhold af bl.a. Anne-Vibeke Isaksen og sitet www.CampingDanmark.dk. Bogen lægger ud med en kort beskrivelse af selve ferieformen, camping. Herefter følger grundlæggende viden, afsnit om udstyr og tilbehør, problematikken om at købe eller eje? Der er afsnit om afgifter og selvfølgelig information om de standarder, der findes på området. Hvert afsnit opsummeres af en nyttig tjekliste. Der er et afsnit med de ofte stillede spørgsmål, litteraturliste og en liste med nyttige hjemmesider.

Andre bøger om camping er fx Camping : håndbog for campister, 2010, og Campingbogen, 2008. Sidstnævnte er skrevet af Anne-Vibeke Isaksen, der også har omarbejdet nærværende bog. Bogen supplerer på hylden som en egentlig håndbog fra DS, og har nyttige tjeklister.

Guide og vejledning, der som udgivelse fra DS også er brugbar i en evt. håndbogssamling.