Bøger / faglitteratur / bibliografier

Carl Nielsen-parrets kunstsamling


Beskrivelse


Om Carl Nielsen (1865-1931) og Anne Marie Carl-Nielsens (1863-1945) hjem og samling af kunst inddelt i tre dele: parrets fælles biografi, deres kunstsamling, og Carl Nielsen-museet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2016

af

af

Erik Elkjær Koch

d. 12. apr. 2016

360 graders detaljerig præsentation af Carl Nielsen-parrets kunstsamling til alle med interesse for kunsthistorie, samt for den berømte komponist og den anerkendte billedhugger.

Bogen, der udkom i 150-året for Carl Nielsens fødsel, er en opfølgning til Anne Marie Carl-Nielsen født Brodersen fra 2013, som var den første større biografi om hende. I denne fortsættelse sættes fokus på parrets hjem og samling af kunst inddelt i følgende tre dele: parrets fælles biografi, deres kunstsamling, og Carl Nielsen-museet. Anden del er inddelt i kapitler om de enkelte kunstnere bag værkerne i samlingen og parrets relationer til disse kunstnere, heriblandt store navne som P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher og J.F. Willumsen, samt et fyldigt kapitel om parrets kunstneriske datter Anne Marie Telmányi. Bogen er rigt illustreret med fotografier af bl.a. personer, kunstværker og kunstnerisk udførte partiturforsider.

Bogen giver et meget grundigt og detaljeret indblik i Carl Nielsen-parrets sociale liv, samt deres samtids kunstnere og kunstnermiljøer. De mange kunstnerportrætter kan læses for sig, og giver en fin indgang til dansk kunst i perioden.

Der er ikke tidligere udgivet noget med samme fokus på Carl Nielsen-parrets kunstsamling. Der er til gengæld kommet en lang række udgivelser om især Carl Nielsen i anledning hans 150 års fødselsdag i 2015, og også den tidligere omtalte bog om Anne Marie Carl-Nielsen.