"Karrierens efterår synes for alvor at have indhentet canadieren, der har svært ved at skrive nogle mindeværdige sange. Den tempofyldte Saint Bernard med ligegyldigt la la la-kor og den vuggende, calypso-agtige Lucky Penny med kikset orgel a la Ole Erling orgel er komplet inspirationsforladte, mens Lord Knows atter køres over af Sexsmiths intetsigende vokalkrøller. Selv sansen for den gode ballade er sløvet, Sun's Coming Out og All Our Tomorrows tungsind er hørt én gang for mange. Et opløftende moment på Carousel One er, at der for første gang nogensinde anes et smil hos kunstneren selv på coveret".