Spil / computerspil

Cars toon - Mater's tall tales


Beskrivelse


Minispil. Kranvognen Bumle, fra Disneys tegnefilm "Biler", fortæller pralende historier om sig selv og du kan være med i historierne. Du kan prøve kræfter med f.eks. brandslukning, tyrefægtning med bulldozere eller racerløb og drifting i Tokyos gader.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2010

af

af

Astrid Tang

d. 16. dec. 2010

Wii. Minispil. Dansk tale og manual, samt visuel vejledning på skærmen er fin. Pegi 3 er passende til dette ikke-voldelige spil. For børn fra 7 år.

Kranvognen Bumle blev kendt i Disney Pixar filmen Biler og fik siden sine egne kortfilm. Disse kortfilm er udkommet samlet på dvd og det er denne samling, som dette spil knytter sig til. Bumle fortæller pralende historier om sig selv og hver historie indeholder adskillige minispil, som spilleren skal gennemføre flere gange før det udløser en præmieplacering. Spilleren kan prøve kræfter med fx brandslukning, tyrefægtning med bulldozere eller racerløb og drifting i Tokyos gader. Grafik og lyd er fin med den helt rette stemning fra kortfilmene, men gentagelsen af minispillene gør spillet ensformigt. Selvom setup og historierne er forskellige, er styringen ret ens og der er ikke den store forskel i opgaveløsningen om der skal bjerges inventar fra en brændende bygning eller hamles op med monster trucks i en arena. Der er mulighed for multiplayer for op til 4 personer.

Toy story mania! og Club Penguin - game day! er eksempler på andre Disney minispil, der løseligt bygger på kendte film.

Stemningen fra kortfilm og Biler-filmen gengives fint i grafik og lyd, men minispillene er ensformige i længden.



Informationer og udgaver