Musik / jazz

Change of time


Anmeldelser (6)


Gaffa [online]

d. 11. juni 2013

af

af

Ivan Rod

d. 11. juni 2013

"Albummet er tro overfor melodien - i samspil og soli. (Hvad dét så end betyder. For er jazzmusikken ikke for det meste det?) Især må man fremhæve samspillet mellem Magnus Thuelund og Peter Rosendal (klaver) og Mads LaCour (flugelhorn). Dét fungerer eminent godt og bekræfter, at kapelmesteren og hans nære kumpaner har formået at forblive tro over for kapelmesterens oprindelige idé".


Lydtapet

d. 2. juli 2013

af

af

Jens Bech Hald

d. 2. juli 2013

"Albummet her fra Magnus Thuelund er enormt godt udført. Spændende og varierende, og så har han nogle danske musikere, som med god grund har gjort sig bemærket herhjemme såvel som internationalt. Mads LaCour med sit bløde og runde flygelhorn og Peter Rosendal på piano samt ventilbasun tryller".


Jazznyt

d. 7. juni 2013

af

af

Niels Overgård

d. 7. juni 2013

"Det er opløftende, at høre en plade der ikke umiddelbart forsøger at imponere. I stedet er der noget andet på spil. Det er jazz der breder sig ud og samles af en særdeles kompetent gruppe".


Jazz special

Nr. 134 (2013)

af

af

Bjarne Søltoft

Nr. 134 (2013)

"Jf. gruppenavnet er (...) det melodiske og harmoniske grundlaget for musikken, der er skrevet og organiseret af Thuelund. Men musikken er forbløffende konventionel, som på en vel tilrettelagt senbop-plade fra Blue Note i 1960erne. Forskellen ligger alene i, at disse unge musikere er så teknisk veludrustede, at de formår at lade kvintetten (med tidvis supplering (...)) lyde næsten som ens tram, velsmurt bigband-maskine med tætte synkrone instrumentstemmer. I sig selv imponerende, men hvad er vitsen? Det giver pæne, forgyldte rammer om en række soli, hvor først og fremmest Mads LaCour på flygelhorn løfter sig frem med en perspektiverende formuleringsevne i slægt med Tom harrell og Kenny Wheeler".


Jazz special

Nr. 137 (2014)

af

af

Bjarne Søltoft

Nr. 137 (2014)

"Der fornemmes aner tilbage til den kølige, hyperæstetiske west coast-jazz i 50'erne, men i omhyggelige, synkrone to- eller flerstemmige arrangementer og velformede melodier. Balladespillet giver tilmed mindelser om Lasse Gullins sarttonede lyrik. Musikken virker imidlertid ofte som "hørt før", og solospillet er kompetent, men alene Mads LaCours flygelhornspil rækker ud over det ordinære - ja, er faktisk eminent og med sin solo i titelnummeret ekseptionel".


Jazz special

Nr. 151 (2016)

af

af

Bjarne Søltoft

Nr. 151 (2016)

"Poulsen har ramt plet med sit melodiske og stilistiske valg, refererende til amerikansk folketone i bred forstand, omfattende blues, swing, country, jazz, rock, punk, kabaret og satire - sådan som han genuint matcher det til Hughes' forskellige typer af varme, ømme, vrede og ironiske ytringer om racisme, fattigdom, kærlighed og ensomhed i livet og samfundet ... Debbie Cameron tolker Hughes på sublim vis med sin soul-betonede, klangfyldte stemmekapacitet og sikre, frie balance ... Med stramt disponerede forløb fra tre til fem minutter har Poulsen med denne kvartet skabt et integreret mesterstykke med tidløse, livsnære Langston Hughes-digte, særprægede, sangbare melodier, inviterende groovy rytmer".