Charlie Parker i Istedgade : tekster om jazz

Alle der har læst Dan Turèll ved, at han havde et intenst forhold til jazzmusik, foruden det ditto til beatkulturen og musikken. Redaktøren af denne fine antologi, Lars Movin, har skrevet en introduktion, og der er bortset fra den sjældne antologi Jazzdigte fra 1986 ikke tidligere udgivet en bog netop med Turèlls mange jazzorienterede tekster. Faktisk er han allerede på banen med sine markante og distinkte for ikke at sige skråsikre stil i 1964, altså et godt stykke tid inden hans lyrikproduktion tog fart. Her var Dan en selvbevidst 18-årig jazzentusiast, der tog sig på at anmelde jazzkritikerstanden, der på det tidspunkt bl.a. talte prominente navne som B. Roger Henriksen, Torben Ulrich, Jørgen Leth, Erik Wiedemann og Boris Rabinowitsch. DT var selv aktiv skribent på tidsskriftet Jazzrevy og Kristeligt dagblad i flere år midt/sidst i 60'erne. Udover de decideret jazzfaglige tekster i det omfattende udvalg, der tidligt har det umiskendelige Turèllpræg, medtager bogen også den senere jazzpoesi, hvor samlingens afrundende bidrag "Coda" fra 1986 paradoksalt nok er et rent absolutionsdigt med en undskyldning til alle jazzmusikere for hans tidlige anmelderi med herlig selvironi. Jazzdigtene er som de musikkritiske tekster ofte skrevet på oplevelser med ikonerne Armstrong, Gillespie, Charlie Parker og Monk m.fl. Også for musikafdelingerne.

Læs hele vurderingen