Indbydende coffee table-bog om regentparrets ferieslot Chateau de Cayx i Sydfrankrig med mange flotte billeder fra slottet og egnen. Folk med interesse for det sydfranske område vil nyde bogen.
Chateu de Cayx nær Cahors i Sydfrankrig har siden 1974 været regentparrets private sommer- og ferieresidens. Tilknytningen til Quercy-regionen med floden Lot og middelalderbroen Pont Valantré fra 1300-tallet som de gennemgående livsnerver og transportveje kan føres næsten 500.000 år tilbage. I tekst og mange farvefotos beskrives slottets og områdets historie kort frem til storhedstiden 16-1800-tallet til nutidens mere stille landlige idyl i Sydfrankring. Fokus er især på slottets vinproduktion, der har eksisteret siden gallertiden i 600-tallet. Prins Henrik har med sin revitalisering af slottets vinproduktion siden 1970'erne givet det en renæssance.
En flot og veltilrettelagt coffee table bog med mange stemningsfulde farvefotos i halv- og helsides opslag, der primært dokumenterer landskabets og slottes skønhed, afvekslende frodighed og variation mellem flod-, højslette- og vinlandskab. Teksten er temaopdelt og får både områdets rige historie og de nærliggende provins- og landsbyers særkender med.
Bogen minder om tilsvarende bøger om kulturlandskabelige bøger om områder som ToscanaItalien og Piemontebogen ItalienBogen minder om tilsvarende bøger om kulturlandskabelige bøger om områder som Toscana og Piemontebogen .