Bøger / skønlitteratur / roman

Chikitín & co


Beskrivelse


Danske Roma opholder sig i Barcelona, hvor hun møder en jævnaldrende linedanser med en broget fortid og en tilbedt, aldrende forfatter. Disse møder hvirvler op i mangt og meget, og såvel Roma som linedanser og forfatter bliver involveret i en søgen efter mening og sammenhæng.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2011

af

af

Lone Krøgh

d. 13. sep. 2011

Underfundig og slet ikke ueffen dansk debutroman om at finde sig til rette i livet; skal man blive, hvor man er, eller skal man flygte ud i det ukendte og måske miste fodfæstet? Forsiden er dækkende for indholdet, og romanen henvender sig fortrinsvis til yngre voksne læsere.

Danske Roma opholder sig i Barcelona for at skrive en alternativ turistguide om byen. Hendes arbejde skrider ikke planmæssigt fremad, og forholdet til kæresten knirker, så da hun møder den tiltrækkende og jævnaldrende Chikitín, lader hun sig gerne distrahere af ham og hans linedans. Det viser sig, at Chikitín kan formidle kontakt til Romas store forbillede, den aldrende forfatter Don Enrique, og så skulle Romas lykke være gjort. Men nej, og Chikitín, som i virkeligheden er en dansker på flugt fra sin fars mordere, må gå under jorden i al hast, og såvel Roma som Enrique forsøger på hver deres måde at bringe orden i det absurde og forvirrende kaos, der omgiver dem. Det tager et par kapitler at komme ind i denne velskrevne og -komponerede roman, der udvikler sig i uventede retninger, og man tilgiver gerne forfatteren de bekvemme sammentræf, som gør læsningen både vedkommende og underholdende.

Kim Sander Larsens (f. 1972) debutroman er et miks af udviklingsroman og snurrig gavtyveroman, og umiddelbart sammenlignelige titler ligger ikke lige for.

Velskrevet og ganske underholdende dansk debutroman om at finde sig selv og hinanden. Den kan læses rimeligt bredt, og især hvis den bliver formidlet aktivt.


Politiken

d. 31. dec. 2011

af

af

Lasse Horne Kjældgaard

d. 31. dec. 2011


Kristeligt dagblad

d. 2. jan. 2012

af

af

Mai Misfeldt

d. 2. jan. 2012