På dansk er forfatteren er kendt fra romanen Hohaj fra 2004, hun fik Svensk Biblioteksförenings Aniara-pris i 2004 for sin digtning med kærlighed og naturen som centrale temaer. Som i forrige roman har nærværende beretning et "ikke-sted" som centrum, stedet er Mervas, en forladt grubeby, hvorfra hovedpersonen Martha får et brev fra sin ungdoms elskede. Dette brev får rystet Martha så meget, at hun starter på en rejse tilbage i tiden og dermed frem til en slags forløsning. Hendes historie oprulles, mens læseren holder vejret, om den onde arv fra faderen, hvordan han fik hende, og ikke de mange søskende i den ødelagte familie, indskærpet et naziinspireret billede af kvindens eneste eksistensberettigelse som fødemaskine. Da Marthas kæreste ikke er villig til at producere et barn, skilles de, og hun får med en tilfældig et barn, der viser sig at være multihandicappet. Skildringen af livet med dette barn og det, der fører til barnets død, er smertelig og fremragende, bestemt ikke fornøjelseslæsning, men utrolig stor sproglig kunst. Måske er den bagvedliggende positive oplevelse med Marthas første kærlighed, Kosti, med til at holde hende i live, selvom en indre stemme undervejs lokker: du må godt dø. Hun begiver sig dog ud på rejsen gennem skove og bjerge mod Mervas og sin tabte kærlighed. Dette er ikke liggestolslæsning, og dog - sådan en bog forlanger tid, rum og fokusering.