Bøger / skønlitteratur til børn

Chinos tykke kinder


Beskrivelse


Billedbog. Chino vil gerne ses hele tiden og vil gerne bestemme. Men hun er også sjov, så de andre hamstere bærer over med hende. Indtil hun en dag tager al maden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2019

af

af

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 3. maj 2019

Billedbog om at ville bestemme og være i centrum hele tiden, om at være grådig, og om at lære af sine fejl. For de 4-6-årige.

Chino bor sammen med tre andre hamstere i buret. Chino har de tykkeste kinder og er hele tiden foran de andre; "Se mig" og "Nu skal vi..." - men hun er sjov, så de andre bærer over med hende. Men en dag vågner Chino, da hun hører at der bliver hældt mad i skålen, og hun spiser så meget hun overhovedet kan og propper resten af frøene i sine tykke kinder. Da de andre vågner er skålen helt tom og Chino blærer sig med at hun har slået rekord. Resten af dagen leger de andre hamstere uden Chino - hun har travlt med at passe på sine frø, og kinderne er så tykke at hun ikke kan komme gennem rørene. Om aftenen går de tre hamstere sultne i seng, men sover kind mod kind mens Chino ligger alene. Hun tømmer sine kinder i skålen og vækker de andre - da alle er mætte og glade går de alle fire i seng og sover kind mod kind. Forfatteren har skrevet en del billedbøger, bl.a. serien om "Alle tre" i børnehaven Ærten.

Bogen er god til en snak om også at tænke på andre, og den har nogle søde illustrationer.

Den lille prinsesse i Tony Ross' bøger er også egocentreret. I Vortesvinet ved vandhullet kan man læse om vortesvinet som jager alle sine venner væk, for ikke at skulle dele vandet under tørken.


litteratursiden.dk

d. 19. juni 2019

af

af

Metteline Lykke Rasmussen

d. 19. juni 2019

En charmerende billedbog om at huske at lade andre komme til og selv træde et skridt tilbage ind imellem. ‘Se mig! Se mig hele tiden!’ Chino bor sammen med tre andre hamstervenner i et fedt hamsterbu...