Bøger / faglitteratur til børn

Christiania - kort fortalt : guide og historie


Beskrivelse


Om de ideer der lå bag den ulovlige oprettelse af fristaden Christiania i 1971 samt om de efterfølgende mange års stridigheder mellem indbyggerne og staten. Med kort beskrivelse af fristadens musiksteder, teatre, cafeer, værtshuse, værksteder og udstillinger.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2002

af

af

Søren Møller

d. 20. juni 2002

En lille velillustreret bog om fristaden Christianias historie og dens beboere og en vejledning for besøgende. Først fortælles der, hvordan fristaden ulovligt blev til og om de ideer, der var baggrunden, og der berettes om de mange års efterfølgende stridigheder mellem indbyggerne og staten og brydninger mellem indbyggerne indbyrdes. Og der er skildring af nogle af de mange kulturelle ting, der skabtes i byen. Derpå er der en række levende portrætter af christianitter. De sidste 12 sider beskriver byens musiksteder, teatre, cafeer, værtshuse, værksteder og udstillinger, og der sluttes af med et sted-, navne- og emneregister. Illustreret med mange udmærkede farvefotos, tegninger og bykort. Professionelt layout og handy format. Der er gennem tiden skrevet flere små bøger om stedet, senest Bjarne Maagensen: Christiania, 1996, der ligner i indhold og omfang, men er uden illustrationer. Kan læses af store børn og voksne.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 40 (2002)

af

af

Tonny Hansen

Årg. 119, nr. 40 (2002)