MH har tidligere bl.a. skrevet for voksne i den historiske genre. Her er så en nutidig lille roman om to outsidere, der får en slags fællesskab: en senil gammel mand forlader det plejehjem hvor han netop er installeret, og møder en 5-6årig pige som ikke længere orker en alkoholiseret mor og en storesøster med alt for stort ansvar. Bogen følger dette umage pars tur rundt i København og Nordsjælland i en søgen efter nog et bedre som for eksempel et overskueligt liv, naturen, den afdøde ægtefælle og den slutter åben for tolkninger. Efterhånden som historien folder sig ud, bliver den ret fængslende, især på grund af sproget som fint afspejler barnets og den gamles fragmentariske omverdensforståelse, og som balancerer mellem det flade hverdagsagtige og det mere poetiske og billeddannende. Den gamle mands bevidsthedsstrøm som mest er præget af forvirring og løse brokker fra en intellektuel fortid, tegner et sørgmuntert billede af en konfus tilstand, hvor sproget kommer til kort. Her er ingen idylliserende beskrivelser af et særligt fællesskab mellem børn og gamle, men en ganske overbevisende og knugende historie om utilpassethed, svigt og forfald især for læsere af danske hverdagsskildringer uden tung socialrealisme.