Film / nonfiktion

Cirque du soleil - worlds away


Beskrivelse


Mia forelsker sig på stedet i en luftakrobat, som hun følger, da han falder ned i andre verdener. Disse verdener er meget forskellige og den ene er mere magisk end den anden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2013

af

af

Joan Bak

d. 22. aug. 2013

Filmen er en kærlighedshistorie fortalt igennem det magiske Cirque du Soleil. Vil sikkert skulle formidles på bibliotekerne for at få et godt udlån, selv om Cirque du Soleil er et kendt navn. Er oplagt som film til hele familien, da børn kan se den fra 7 år.

Mia går aftentur og bliver fristet til at gå ind i et tivoli. Her ser hun sig nysgerrigt omkring, men har ikke tænkt sig at gå ind i cirkusteltet. Hun opsøges af en sørgmodig klovn, der giver hende en plakat med en luftakrobat. Hun overtales og går ind og ser forestillingen. Hun forelsker sig i den flotte unge luftakrobat på stedet, og han er kun lige begyndt med sin optræden, da han falder, og falder videre ned gennem gulvet, til en anden verden. Mia følger uden tøven efter. Derefter bruger Mia resten af forestillingen på at lede efter ham i mange forskellige verdener. Der er verdener, hvor artisterne svømmer, hvor de flyver, hvor de danser, den ene verden mere magisk end den anden. Til sidst finder de selvfølgelig hinanden. Musikken består af Elvis og The Beatles.

Der findes flere film om cirkus på bibliotekerne, men ikke mange andre, der er næsten "rene" cirkusfilm. Denne film handler ikke om cirkus, men er cirkus. Der findes dog et par andre Cirque du Soleil film tilgængelig på bibliotekerne: Corteo og Midnight sun. Filmen er instrueret af manden bag Shrek, Shrek 2 og to Narnia film, som også tilhører den magiske kategori.

Fantastisk flot film og et imponerende show på højt niveau.