Sjov og rammende italiensk samtidsroman der gennem beboerne i en ejendom fortæller om livet i det multietniske Rom. En lille perle for alle der interesserer sig for kultursammenstød eller det italienske samfund.
Elleve personer har hver deres monolog, der fortæller "sandheden" om Amedeo, der er forsvundet og mistænkt for at have slået en anden af ejendommens beboere ihjel. Det er bl.a. en kok fra Iran, portnersken fra Napoli, en hushjælp fra Peru, en hollandsk filmstuderende, Amedeos italienske kone og en lokal barejer. Om sandheden siger politikommissæren: "Den er som en mønt. Den har to sider. Den første komplementerer altid den anden". De opdager alle til deres overraskelse, at Amedeo hedder Ahmed, og er indvandrer fra Algier. Mellem monologerne er der korte udsagn af Amedeo. Amara Lakhous er født i Algeriet i 1970 og har boet i Italien siden 1995.
En meget velfungerende, original konstruktion og et fint, letlæst sprog gør romanen til et helstøbt værk. Gennem personerne afdækkes fordomme, misforståelser og forskellige kulturer, men det er også en fortælling om venskab og kærlighed. Det er en komedie, men stadig realistisk, og man får et komplekst billede af italiensk kultur.
I den egyptiske Yacoubians husVelkommen til festen får læseren på en ligeledes underholdende måde indblik i mennesker, der bor i samme ejendom og har helt forskellige liv. Velkommen til festen er en underholdende, satirisk roman om klassemodsætninger i RomI den egyptiske Yacoubians hus får læseren på en ligeledes underholdende måde indblik i mennesker, der bor i samme ejendom og har helt forskellige liv. er en underholdende, satirisk roman om klassemodsætninger i Rom.