Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Coltrane


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Tenorsaxofonisten John Coltranes (1926-1967) karriere præsenteres via punktnedslag på en række afgørende faktorer i hans liv: kvinderne, pladeindspilningerne, religionen, stofmisbruget, racepolitikken og kræftsygdommen, som til slut gjorde en ende på livet.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. apr. 2012

af

af

Steffen Kronborg

d. 20. apr. 2012

Coltrane henvender sig primært til det voksne jazzpublikum.

Tenorsaxofonisten John Coltrane (1926-1967) anses som en af de mest fremtrædende musikere inden for jazzen. Coltrane er bygget op omkring punktnedslag på en række afgørende faktorer i musikerens liv: indspilningerne af nogle vigtige albums, forholdet til pladeselskaberne, mødet med de to kvinder i Coltranes liv, hans kræftsygdom, osv. Begivenhederne præsenteres ikke i kronologisk rækkefølge, men via en stribe spring i tid og rum, som skal give associationer til Coltranes musikalske free jazz improvisationer. Albummet er både gennemarbejdet og flot tænkt. Når det alligevel ikke kan betegnes som en ubetinget succes, skyldes det dels dets fragmentariske struktur, som modarbejder enhver form for indlevelse i handlingen, dels tegnerens enkle og stiliserede streg med mindelser om udtryksformen hos tegnere som Seth eller Dupuy/Berberian. Tegnestilen forekommer ikke indlysende velegnet til at formidle jazzens nervøst sitrende lydunivers, selv om forsideillustrationen med motiv fra coveret til albummet Blue Train rammer musikerens udtryk godt.

Tegneserieudgaver af kunstnerkarrierer er sjældne i Danmark. Et fint eksempel på genren er Stanislas' Hergé-biografi fra 2005. Den belgiske tegner Louis Joos har i 2009 givet sin version af John Coltranes liv og værk i en helt anden streg end Paolo Parisis.

Coltrane er et ambitiøst omend ikke helt overbevisende forsøg på at fortælle John Coltranes historie i tegneserieform.


Jyllands-posten

d. 12. maj 2012

af

af

Tom Hermansen

d. 12. maj 2012


Strip!

Nr. 58 (2012)

af

af

Leon Jaurnow

Nr. 58 (2012)