Bøger / faglitteratur

Come on - selv i tolvte omgang : kunstens kamp på liv og død for menneskets og klodens fremtid


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2017

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 4. aug. 2017

Leo Tandrup skrev i 2003 bogen Moderne danske kunstværker. Her følger han op med en ny samling af kunstanmeldelser, der er lige så vedkommende engagerende og bidske. Bogen vil interessere den gruppe af samfunds-, kunst- og historieinteresserede, som allerede er bekendt med Tandrup.

Leo Tandrup (f. 1935) er oprindeligt historiker, men har siden 1990'erne koncentreret sig om kunst, et område hvor han er i opposition til den etablerede elite. Her præsenterer han, efter en kort indledning, knap 30 anmeldelser eller analyser af nyere danske kunstnere og deres værker. Der er hovedsagelig tale om lettere omskrivninger af tidligere anmeldelser eller omtaler, og formen nærmer sig essayets. De enkelte anmeldelser er illustreret med enkelte fotografier af værker, og bogen afsluttes med bibliografi over Tandrups udgivelser efter 2005.

Tandrup er bevæger sig frem og tilbage mellem kunstanalyse og civilisationskritik. Han er kendt og frygtet for sin hårde tone som ind i mellem tangerer det trættekære, men hans insisteren på kunstens vigtighed er drivende også i denne bog, hvor hverken alderen eller dødens nærhed får ham til at ryste på hænderne eller mildne tonen. En forfriskende samling, der skiller sig ud i mængden af artige semesteropgaver, som kunstformidlere ofte byder på for tiden.

Dem der efterspørger denne bog kunne nemt tænkes at have læst Lars Morell fx Per Kirkeby.



Informationer og udgaver