Film / fiktion til børn / drama

Comedy queen


Beskrivelse


Den 13-årige Sasha er i sorg over at have mistet sin mor. Det samme er hendes far, der aldrig griner mere. Derfor beslutter Sasha sig for at blive standup-komiker og få ham til at more sig igen. For alle der holder af nordisk hverdagsdrama.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 2022

af

af

Ricki Elsgaard

d. 20. maj 2022

Den 13-årige Sasha er i sorg over at have mistet sin mor. Det samme er hendes far, der aldrig griner mere. Derfor beslutter Sasha sig for at blive standup-komiker og få ham til at more sig igen. For alle der holder af nordisk hverdagsdrama.

Den 13-årige Sasha har mistet sin mor. Hun har svært ved at håndtere sin sorg og snakke med nogle om den. Det samme er hendes far, der helt er stoppet med at grine. For at undgå at blive som sin mor, der jo har forladt hende før tid, laver Sasha en liste over ting hun vil opnå. Vigtigst på den liste er at få hendes far til at grine igen, og derfor går hun i gang med at blive standup-komiker.

Det er en fin lille fortælling om et kæmpe emne. Hvordan håndterer man sin sorg og vrede og hvordan navigerer man blandt familiemedlemmer, klassekammerater og veninder når man både føler og opfører sig anderledes end normen? Filmen vil appellere til dem der holder af et nordisk hverdagsdrama med rigelig plads til både grin og tårer. Den vil også være oplagt at formidle i forhold til skoleopgaver om fx sorg og det at føle sig anderledes. For os andre der holder af gode velfortalte historier, er der dog også meget at komme efter.

Filmen bygger på romanen af samme navn fra børnebogsforfatteren og psykologen Jenny Jägerfeld.