København, 1945. Englænderne planlægger at bombe Shellhuset. Det bliver starten på en kæde af tragiske hændelser. Krigsfilmen møder dramaet og katastrofefilmen, til et voksent publikum.
For at hjælpe den danske modstandsbevægelse planlægger britiske tropper at bombe Shellhuset i København. Det bliver til Operation Carthage d. 21 marts 1945. Ved et ulykkeligt uheld kommer flere af bombeflyene til at kaste deres bomber over Den Franske Skole. En skole fyldt med børn. Filmens hovedpersoner er nogle af de børn, der går på skolen den skæbnesvanger dag tilbage i 1945. Baseret på virkelige hændelser.
Ole Bornedal skilte vandene med “1864" og nu er han tilbage med en historisk film. Og hvordan går det så for Bornedal i denne omgang? Jo, han rammer for alvor plet! Muligvis den bedste film han nogensinde har lavet. Filmen er teatralsk på den helt rigtige måde. Overdrevet på den helt rigtige måde. Bornedal er en føle-instruktør og når han rammer plet, som her, så er jeg solgt. På følelserne. Jeg havde en stor oplevelse hvor jeg lod mig manipulere med på groveste vis. Ægte positiv følelsesporno. Og den slags film elsker jeg også. Jeg blev rørt, I ved med ægte små tårer der løb ned af kinderne. Men “subtilt" er ikke et ord Bornedal kender. Og det er også fint.
"Skyggen i mit øje" har et slægtskab, både visuelt og auditivt, med Nolans krigsfilm Dunkirk.