Musik / rock

Commune


Anmeldelser (3)


Pitchfork

d. 23. sep. 2014

af

af

Douglas Wolk

d. 23. sep. 2014

"Some of Commune is pretty splendid. It's recorded through a thick veil of reverb, which makes for an improvement on the crisper tone of their debut, the 2012 LP World Music; the band's nameless singer now sounds delightfully as if she's screaming down the far end of a wind tunnel ... Still, Goat seems to be running short on material on Commune. "To Travel the Path Unknown" and "Bondye" (named after a Haitian vodou god) are both undercooked instrumentals, and a few other tracks rely on one or two little riffs that repeat until not even a pedal-hopping guitar solo can keep them afloat".


The observer

d. 21. sep. 2014

af

af

Kitty Empire

d. 21. sep. 2014

"Talk to God finds Goat's female vocalist chanting alongside some heady guitar runs. It's fair to say that Goat have not really recalibrated since World Music - there's a dash more Turkish psychedelic folk here, a mite more tempo variety there. But Commune is every bit as immersive. You get the feeling that Goat could just keep this sinuous groove going forever".


Information

d. 8. dec. 2014

af

af

Anna Ullman

d. 8. dec. 2014

"En af de mest feterede indpiskere af moderne psykedelisk rock er svenske Goat, som på debutpladen World Music fra forrige år med stærke rytmisk overtalelsesevner underlagde os wahwahpedalens absolutte overherredømme. På opfølgeren Commune bliver tonen slået an af tibetanske bedeklokker. Og så går det ellers rundt og rundt med inciterende afrobeats som hvirvlende dervisher i cirkulære mønstre ... En hippiedrøm om rytmisk induceret egotab under påvirkning af førkristne, almenmenneskelige trancetilstande ... Goat er bevidste om musikkens spirituelle kvaliteter, og de er ikke bange for at bruge dem. Med sangtitler som »Gathering of Ancient Tribes« og »To Travel the Path Unknown« kan det være svært at afgøre, om der er tale om nyspirituelle programskrifter, eller om vi bare er inviteret med til en fiffig leg med 68-generationens kulturelle vraggods. Men når de kvindelige råbestemmer synger »Too many people living on their knees. Dying of freedom, dying of peace,« virker det, somomGoat i hvert fald i ånden vil genoplive forbindelsen mellem beatmusik og undergrundspolitik. Ligesom titlen Commune vækker associationer til forbindelserne mellem det freaky krautrockorkester Amon Düül II og aktivistgruppen Kommune Eins".