Musik / klassiske symfonier

Complete Beethoven symphonies, vol. III


Anmeldelser (41)


Classics today

2008

af

af

David Hurwitz

2008

"As to the performance itself, this is still one of the poorest accounts of the first movement ever recorded. It's desperately slow--slower even than Klemperer, and far slacker ... The scherzo goes better, Beethoven's mechanical rhythmic foundation allowing Furtwängler basically to wind it up and let it run ... His fans don't care, but there's certainly no reason that the rest of us need to put up with so much that would be clearly unacceptable were any other artist's name attached to the final result".


Classics today

d. 22. sep. 2006

af

af

David Hurwitz

d. 22. sep. 2006

"When I say that this is a great Ninth, it's meant in a very specific sense. From the purely technical point of view, Vänskä's way with the score represents the best in modern performance practice, using the latest editions and taking into account the past several decades of historically informed pedagogy. But more importantly, Vänskä clearly understands that this factor alone, however well realized (and this performance is stunningly played and sung) isn't enough. Mere technique must capture and project the emotional impact of the music, and it is in this respect above all that the interpretation achieves true excellence".


Politiken

d. 29. sep. 2009

af

af

Henrik Friis (f. 1978)

d. 29. sep. 2009

"De når den sidste vej rundt om Beethoven i vanlig overbevisende stil. Knastørt anslag, slanke linjer og masser af energi ... Orkestret er cirka halv størrelse af et normalt, nutidigt symfoniorkester og med Dausgaards slanke ideal hører man det meste af, hvad der foregår i musikken i enkeltbestanddele. I det selskab kommer Beethovens myriader af detaljer til sin ret ... Dausgaard og orkestret har leveret en imponerede kraftpræstation".


Jyllands-posten

d. 5. nov. 2008

af

af

John Christiansen

d. 5. nov. 2008


Kristeligt dagblad

d. 6. mar. 2013

af

af

Peter Dürrfeld

d. 6. mar. 2013

"Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Furtwängler (1886-1954) var en af det 20.århundredes største dirigenter. Så meget større har skuffelsen været over at høre hans indspilning af Beethovens 9.symfoni i en optagelse fra Bayreuth den 9. august 1954 - ikke at forveksle med den legendariske fortolkning, Furtwängler tre år forinden havde begået, da man efter Anden Verdenskrig genindviede Wagners store festspilshus. I 1954 er Furtwängler hørbart svagere. Hans tempi er tunge, tangerende det træge ... Furtwängler døde nogle få måneder senere, men var åbenbart allerede her en mærket mand. Dertil kommer, at den lydtekniske kvalitet er pauver".


Politiken

d. 23. mar. 2017

af

af

Thomas Michelsen

d. 23. mar. 2017

"Lan Shuis overblik virker definitivt, og hans tilgang skiller sig ud på et marked, der ellers er oversvømmet med Beethoven. Det er en approach, som sammen med de optimale valg af korsangere og solister i finalen skaber mirakler ... Med en approach, der er skarp og let, men stadig upoleret på overfladen, sådan som det klæder Beethoven, er dette blevet en serie, der gør noget så sjældent som at kaste virkelig nyt lys på noget af det klassiske repertoire, vi troede, vi kendte bedst. Resultatet er overrumplende".


Kristeligt dagblad

d. 22. mar. 2017

af

af

Peter Dürrfeld

d. 22. mar. 2017

"Når Beethovens ultimative symfoni bliver spillet med et så stærkt engagement og en så ubændig fart, må også anmelderen skynde sig og kaste fire stjerner efter kor, orkester, solister og dirigent ... Et værdifuldt alternativ, der også kan skilte med fire glimrende sangere i den legendariske sidstesats. Og så er udgivelsen værdifuld, fordi den endnu engang minder os om, hvilket glimrende orkester Copenhagen Phil er".


Politiken

d. 18. dec. 2007

af

af

Thomas Michelsen

d. 18. dec. 2007

"Solistholdet er ganske vist ujævnt med bassen René Pape som den klart bedste stemme (tenoren er værst), og Mösts vinkel slipper Clevelands klang smukt fri snarere end den dynamiserer Beethovens korsymfoni ... Koret er for resten dejligt præcist, så man virkelig kan høre Schillers gudsinspirerede ode til glæden".


Kristeligt dagblad

d. 13. maj 2015

af

af

Peter Dürrfeld

d. 13. maj 2015

"Den russisk-ukrainske dirigent Nikolaj Malko (1883-1961) er herhjemme ikke mindst kendt for at have fået Malko-konkurrencen for unge, håbefulde dirigenter opkaldt efter sig ... Danacord har ... på en enkelt cd fundet plads til både Beethovens Leonore-ouverture nummer 3 - og den 9.symfoni ... At høre de 60 år gamle optagelser er lidt af en blandet fornøjelse ... På den ene side god nok til, at man lader sig rive med af Malkos temperamentsfulde fortolkning ... Som historisk dokument er denne cd imidlertid absolut interessant".


Jyllands-posten

d. 28. nov. 2005

af

af

Knud Ketting

d. 28. nov. 2005


Jyllands-posten

d. 17. feb. 2009

af

af

John Christiansen

d. 17. feb. 2009


Jyllands-posten

d. 4. juni 2008

af

af

John Christiansen

d. 4. juni 2008

"Nu kan man for første gang få Beethovens niende symfoni med Wilhelm Furtwängler, som den lød om aftenen i Bayreuths festspilhus den 29. juli 1951 ... EMI udgav ikke koncerten, men Walter Legges sammenklipning fra generalprøver m.m. ... Der er ikke afgørende forskel i den musikalske karakter. Både om formiddagen og om aftenen var det en ganske særlig lejlighed ... Det er en klassiker med store dimensioner, uanset hvilken udgivelse man har. Den nye Orfeo er førstevalget med en lille margin".


Weekendavisen

d. 28. nov. 2008

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 28. nov. 2008

"Det er den eminente dirigent Franz Welzer-Möst, der svinger pinden over The Cleveland Orchestra ... Welzer-Möst farvelægger i sjælden grad Beethovens bryske arkitektur og murer samtidig værkets manifeste anråbelser op til det sublime".


Jyllands-posten

d. 22. juni 2009

af

af

John Christiansen

d. 22. juni 2009

"Optakten med Beethovens Leonore-ouverture III er dramatisk spændstig og overbevisende i sine temposkift og kontrasterende motiv-udformninger. Det er musikalsk en af de mest overvældende udførelser nogensinde. Man kan ikke sige helt det samme om Beethovens niende symfoni, men gennem hele værket føler man sig i selskab med en stor og spændende musiker".


BBC music magazine

2011 March

af

af

Misha Donat

2011 March

"Mariss Jansons take a broader view of the Choral Symphony than we're used to these days. His solemn approach is most effective in the first movement, bringing out not only the music's rugged grandeur but also the strain of melancholy that runs through it".


Fono Forum

2012 April

af

af

Peter T. Köster

2012 April

"Vurdering: Empfehlung des Monats" - "Naganos Wiedergabe der Sinfonie ... besticht durch Klarheit und nie erlahmende Energie. Von den deutlich zu hörenden Sechzehntel-Triolen des Beginn bis zum rasanten Schluss-Prestissimo belegt sie das exzellente Niveau des Orchesters und die hervorragende Arbeit, die der Dirigent hier leistet ... Einem fesselnden, von aller Routine befreiten Erlebnis ... Gleichwohl verdienen auch die Chöre höchstes Lob für ihren kultivierten Einsatz".


Klassisk

2017, nr. 45

af

af

Andrew Mellor

2017, nr. 45

"Copenhagen Phil har en attraktiv Beethoven-sound, og denne lyd er endnu mere fokuseret i deres opførelse af 9. Symfoni med historiske trompeter og horn samt to små, professionelle vokalensembler som kor ... I en symfoni, der nemt kan lyde overfyldt, opnår Shui en imponerende grad af klarhed ... Det er en sjælden fornøjelse at høre denne symfonis finale med så tjekkede, professionelle kor ... Solisterne kommer først på plads som kvartet efter lidt tid ... Ikke en dyb opførelse, men en fin en - og en påmindelse om, at man skal værne om dette orkester".


BBC music magazine

2017 April

af

af

Rebecca Franks

2017 April

"Energised, characterful playing from the Copenhagen Philharmonic, glorious soloists and refined choral contributions make this a refreshing and enjoyable Beethoven Nine. Shui shapes the symphony with care".


Fono Forum

2006 Dezember

af

af

Götz Thieme

2006 Dezember

"Die Präzision des Orchesterspiels ist für einen Live-Mitschnitt erstaunlich. Klanglich jedoch ist er weniger befriedigend. Im Forte wird der Raum eng, besonders im Finale mit dem nicht sehr glanzvollen Chor der Staatsoper Berlin und den wackeren Solisten".


BBC music magazine

2007 January

af

af

Michael Tanner (musikanmelder)

2007 January

"It is on the whole very well played, though the blandness of the first movements may perhaps be put down to nerves. The interpretation can only be described as closely modelled on Barenboim's idol Furtwängler ... Interpretation in this sense has to come from within ... Still, there are many lovely and passionate things here".


Fono Forum

2010 Januar

af

af

Peter T. Köster

2010 Januar

"Für allerhöchste Bewertung ist Järvis Konzept zu eindimensionel, doch orchestral ist dies einer der fesselndsten beethoven-Zyklen der letzten Zeit".


Diapason

2009 décembre

af

af

Rémy Louis

2009 décembre


BBC music magazine

2007 December

af

af

Misha Donat

2007 December

"This is on the whole a fine performance of Beethoven's Ninth, with Franz Welser-Möst admirably conveying the work's mystery, drama and warmth ... Cleveland's Severance Hall ... is not an ideal recording venue, and the sound here is rather gruff and constricted".


BBC music magazine

2012 February

af

af

Michael Tanner (musikanmelder)

2012 February

"However many Ninths you have, add this to your treasury".


The gramophone

2009 October

af

af

Rob Cowan (f. 1948)

2009 October

"This is Beethoven cleansed - it's worth a listen but it's not quite gritty enough ... The singers are first-rate and the fillers work well".


Optakt

2008 09

af

af

Jens Cornelius

2008 09


Jyllands-posten

d. 7. dec. 1999

af

d. 7. dec. 1999


Weekendavisen

d. 8. juni 2001

af

d. 8. juni 2001


The gramophone

2006 December

af

af

Rob Cowan (f. 1948)

2006 December

"Vurdering: Editor's choice" - "It's Vänskä who offers the more radical re-think of Beethoven's Choral Symphony, a youthful brave statement, free of iconic influences ... The opening of Vänskä's Choral is deathly quiet, the first tutti like a fireball from the heavens".


The gramophone

2010 February

af

af

Richard Osborne (f. 1943)

2010 February

"The key to Jansons's reading is its clarity and understated intensity, the stripping away of all extraneous gesture and, in the finale, of any hint of easy triumphalism ... The clear acoustic of the Paul VI Audience Hall ... serves the music-making well. The applause is not rowdy but respectful and warm".


High fidelity

2002 3

af

2002 3


The gramophone

2006 December

af

af

Rob Cowan (f. 1948)

2006 December

"Barenboim again treads the tried-and-tested Furtwängler axis ... Yet there are wonderful things here ... The orchestra play well and the soloists are good".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 41, nr. 2 (2008)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 41, nr. 2 (2008)

"Her synges og spilles forbilledligt, men Welser-Möst har intet at byde på, som man ikke kan få hos andre ... Er man allerede forsynet, skal man være speciel Welser-Möst fan for at anskaffe endnu en indspilning af dette storværk".


The gramophone

2012 February

af

af

Richard Lawrence

2012 February

"This is a performance on period instruments by a chamber orchestra, but that is not to say that the sound lacks body ... The OAE's playing is lean and muscular but there's plenty of espressivo and dolce lyricism too ... The four soloists are excellent ... The chorus is fine, though the sopranos don't quite reach their top".


International record review

2012 January

af

af

Nigel Simeone

2012 January

"The vocal soloists are all fine ... The New Company is the choir and it's marvellous ... Mackerras's approach here and the results are memorable ... I am delighted to have the chance to hear this wonderful and joyous performance again: after almost 20 years its freshness, insight and jubilation is undimmed, earning this disc the warmest possible recommendation".



Informationer og udgaver