"Symfonien kræver meget. Både af dirigent og orkester ... Hornene spiller som en drøm symfonien igennem, og den langsomme Adagietto, som siden Viscontis Døden i Venedig har haft sit selvstændige liv som klassisk hit, forløses uden forfladigelse ... Jansons og hans bayerske musikere får alt til at leve, så man for en gangs skyld slet ikke tænker over, hvor vanskelig denne symfoni er både at spille og at lytte til i de fem kvarter, den varer".