Musik / rock

Cover two


Anmeldelser (4)


Evening Standard

d. 1. maj 2020

af

af

David Smyth

d. 1. maj 2020

"Immense energy helps make other people's songs Wasser's own ... The whole is full of surprises, not least how completely she makes these songs her own".


Louder than war

d. 19. apr. 2020

af

af

Tim Cooper

d. 19. apr. 2020

"What makes Cover Two work so well as a whole is that, despite being a collection of covers collected over an 11-year period and recorded at different times and places (On The Beach was recorded, aptly enough, in Rio de Janeiro), Wasser has constructed a cohesive sound and mood for them, and sequenced the songs so cleverly that it sounds like a single work with a unifying theme. It's nothing short of remarkable".


Politiken

d. 22. maj 2020

af

af

Kim Skotte

d. 22. maj 2020

"Med sit andet album med coverversioner etablerer Joan As Police Woman sig som en af fortolkerkunstens store originaler ... 11 år skulle der gå, før 'Cover Two' så dagens lys. Joan Wasser, som hun rettelig hedder, har denne gang satset med større alvor. 2'eren er mindre skæv i sangvalget, selvom bredden unægtelig er stor, når man strækker sig fra Outkast til Blur og 'Grease'. Den slags kan let ende i den kuriøse afdeling, hvor det drukner i en overdosis con amore, men der er ikke noget uforpligtende sjov og ballade over 'Cover Two' ... Sang for sang er 'Cover Two' et sublimt håndpluk ... nogle gange er en kopi så langt at foretrække frem for det originale. Hvis blot kopiens udtryk er originalt og ægte nok".


Weekendavisen

d. 15. maj 2020

af

af

Klaus Lynggaard

d. 15. maj 2020

"DER FINDES EN USKREVEN LOV inden for rockmusikken, der byder kunstnerne selv at skrive deres sange (...) Det er dog »tilladt« at udsende en plade med andres sange, hvis det er bevist, at man kan selv! ... Nu har Joan Wasser aka Joan As Policewoman gjort det. Igen. Som titlen antyder, er der tale om en efterfølger til 2009s Cover, men Cover Two her er faktisk bedre ... Wasser tager ti sange fra så væsensforskellige kunstnere som Prince, Blur, OutKast, The Strokes, Talk Talk, Gil Scott-Heron, Neil Young med flere og koger dem hver især ned til deres essens ... resultatet særdeles sensuelt og dybt tilfredsstillende".