Spil / computerspil

Crime boss - Rockay City


Beskrivelse


Du er forbryderen Travis Baker, som skal udrydde rivaliserende bander og skabe det største gangsterdynasti i Rockay City. 1. person shooter for unge og voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2023

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 29. sep. 2023

Du er forbryderen Travis Baker, som skal udrydde rivaliserende bander og skabe det største gangsterdynasti i Rockay City. 1. person shooter for unge og voksne.

Spillet er en 1. person shooter, hvor et team på 4 skal stjæle genstande og udrydde rivaliserende bander. Man skal bl.a. røve banker, plyndre butikker og bekæmpe andre bander. Der er en længere solokampagne samt 6 minikampagner, som kan spilles solo eller online. Man kan også spille enkeltbaner, som løbende vises på et kort. Man kan købe yderligere 2 minikampagner og 3 større enkeltbaner. I enkeltbanerne vælger man selv sine jobs, og man kan på forhånd se risikovurdering og forventet udbytte. Spillet har en række kendte skuespillere i rollerne, bl.a. Chuck Norris og Kim Basinger. Der er 3 sværhedsgrader. Man kan spille alene lokalt eller 1-4 spillere online.

Det er et spændende og udfordrende spil, hvor man skal udføre mange forskellige opgaver. Man skal fx smadre overvågningskameraer, dirke låse op, bagbinde personale, skyde fjender, indsamle værdigenstande og flygte fra politiet. De forskellige jobs begynder dog at minde om hinanden efter noget tid, men det er ikke en stor ulempe i udlånssammenhæng. Spillets største udfordring er, at fjendernes AI er middel. Grafikken er flot, og omgivelserne ligner tv-serien “Miami Vice". Der er en meget kort tutorial, hvor man lærer de mest basale funktioner. PEGI: 18 samt ikoner for vold og sprog.

Spillet minder en del om Payday 2 (Playstation 4, The big score), men har dog ikke samme niveau.