Cuba Libre er 7. bind i serien om Pigen med den blå cykel. Vi er nu nået frem til perioden 1955-1959 og Lea er midt i trediverne, mor til tre egne børn og adoptivsønnen Charles, der efterhånden er blevet en ung mand. Som titlen antyder befinder vi os denne gang på Cuba. Mens Charles og Lea involveres i den cubanske revolution og omgås med Che Guevara og Fidel Castro, klarer Leas mand Francois Tavernier paragrafferne i Algeriet hidkaldt af Charles De Gaulle. Men inden vi når så langt, får vi lige afslutningen på oplevelserne i Vietnam. Cuba Libre er bygget over samme læst som de øvrige bind i serien. Lea og Tavernier befinder sig i verdens brændpunkter, omgås med historiske personer, sætter erotikken i højsædet hver gang de mødes, og har lidt ved siden af også. Det er helt tydeligt, at serien ikke er slut endnu. På vej tilbage til Frankrig møder Lea en gammel veninde, og en ny historie er allerede under opsejling. Der er ingen tvivl om, at der stadig vil være læsere til Leas oplevelser.