Bøger / faglitteratur / billedværker

Cult masterpieces : icons of our generation
vor tids ikoner (flere sprog)


Beskrivelse


Om de produkter indenfor mode, motorer, gadgets, design, mad og drikke, underholdning, samt kosmetik, som har fået kultstatus, fordi de forener smukt design med eksklusivitet og en unik historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2009

af

af

Sanne Caft

d. 5. okt. 2009

Cult masterpieces er en rigtig coffe table-book, som på 400 sider gennemgår et mylder af designklassikere og ganske kort fortæller om deres historie og "cool-faktor".

Det er en bladrebog til sofaen, ikke en opslagsbog, da der ikke er et omfattende register. Det er en samtryksbog, dvs. at teksten står på svensk, dansk og engelsk. Introduktionerne gentages med samme illustration 3 gange, hvorimod produkterne spreder sig over et dobbeltopslag med de 3 korte (ca. 15 korte linjer) tekstbokse ved siden af hinanden. Produkterne strækker sig fra Birkenstock sandaler, bilen Ford T, PS3, paraplyklapvogen og havanesere. Bredt fordelt over emnerne mode, motorer, gadgets, design, mad og drikke, underholdning og kosmetik. De meget korte opslag levner ikke megen plads til personlig formidling, det bliver mere kort konstaterende. Bagerst et ganske kort register med hjemmesideadresser. I en udgivelse af denne slags er illustrationerne af afgørende vigtighed. Her er lækre og tilstrækkeligt mange illustrationer til at understøtte bladre-faktoren, som er drivkraften i bogen.

Bogen er til dem, der ønsker at blive inspireret og få en kort introduktion til et væld af emner. Minder om øvrige titler, der fx gennemgår 500 film, 500 sko eller 500 biler på det halve antal sider.

Læg bogen på sofabordet eller sæt dig med ungerne og bladr igennem det overvældende antal designklassikere lige fra dobbeltdækkerbussen over uzien til niveacreme. Gennemillustreret med korte forklaringer på 3 sprog inkl. dansk.