J.C. Christensen var den store venstrehøvding. I 1910 blev han formand for det nye samlede Venstre. Men inden da havde han haft en betydelig rolle at spille i dansk politik. Han var den egentlige leder af regeringen efter systemskiftet i 1901, og indtil han blev fældet i forbindelse med Alberti-affæren var han minister og konseilspræsident. Man har altid vidst, at han var en ivrig dagbogsskriver, men man har samtidig troet, at hans dagbøger var gået tabt. Nu er dagbøgerne fra 1900-1909 imidlertid dukket op, og de bliver her udgivet med kommentarer af historikerne Peter Ramskov Andersen og Poul Duedahl. J.C. Christensen var meget pertentlig og udførlig med sine notater, men der er meget godt baggrundsstof til forståelse af, hvad der skete i perioden fra systemskiftet til den truende rigsretssag. Indimellem kan det synes for småt og uinteressant, det han har nedfældet, men overordnet set er der meget at hente både for historikeren, der skal i dybden med perioden, for gymnasieeleven, der skal skrive opgave i dansk historie og for den "almindelige" låner, der bare skal have noget biografilitteratur. Udover et stort navneregister er der også bagerst en fortegnelse over de danske ministerier i perioden.