Bøger / faglitteratur

Dramatiske døgn i folkestyret


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2001

af

af

Karsten Just

d. 25. okt. 2001

Kaare R. Skou, politisk redaktør på TV2, og en meget vidende mand om dansk nutidshistorie, giver her, i 24 afsnit, sit bud på nogle af de dramatiske begivenheder der har præget Danmark siden enevældens afskaffelse i 1848/49. Det er et personligt udvalg, og derfor er der begivenheder med som er velkendte, men også mindre kendte episoder er medtaget. I en kort koncis form opridser Skou baggrunden for de enkelte begivenheder, f.eks. Påskekrisen i 1920, giver et portræt af de involverede personer, og skildrer forløbet af begivenhederne så friskt og intenst som om det var en nutidsreportage. Vi begynder med Martsrevolutionen i 1848, og slutter med Tamilsagen og Ninn Hansens domfældelse i 1995. Et langt tidsrum, men Skou dækker det godt, og skriver med svung og flair for de små personlige vinkler der giver historien fylde og indhold, og så er han også lun og ironisk, uden at lade sin egen politiske indstilling skinne for meget igennem. Flot Danmarks-historie, i den bedste Lauring-stil.