Dagbøger 1984-89

Værket omhandler døden og henvender sig til et publikum, der er optaget af den problematik - men henvender sig også til læsere med interesse for verdenslitteraturen.

Sándor Márai (1900-1989) var ungarsk eksilforfatter; han levede sine sidste år i San Diego, Californien. Márai skrev og udgav dagbøger livet igennem, dagbøgerne fra hans sidste år er brændende og intense. Bærende er temaet om hustruen, der ældes, mister førligheden og dør fra ham efter et livslangt ægteskab. Det er smertende og svært at bære og acceptere - og Márai er selv skrøbelig, han går usikkert og bliver næsten blind. Historie opregnes i korte, usentimentale notater. Et citat fra 12.01.85: "Livet er en tilfældighed uden mål og mening. Døden er den naturnødvendige konsekvens af denne tilfældighed og er ligeledes uden mål og mening". Sammen med udsagn som dette står notater om historie og politik, om litteratur, Márai læser trods sit handicap meget og kommenterer det læste. Han omtaler også sit eget forfatterskab, selvkritisk. Derved panorerer værket over et langt liv og begivenheder i verdenslitteraturen. 22.02.89 skyder Márai sig. Et enestående værk, der brænder sig fast.

Af Márai foreligger på dansk Lysene brænder ned og Eszters arv, og dagbøgerne fungerer godt i samspil med disse - men man kan også i sit bredere sigte fungere som f.eks. Elias Canettis Optegnelser 1992-1993, 2000.

En dybt fascinerende udgivelse fra et forfatterskab, der nu er under stigende bevågenhed.

Læs hele vurderingen