Den italiensk-franske sangstjerne Dalida havde en imponerende karriere og et skæbnesvangert privatliv, der kostede hende mange nedture - både privat og i offentligheden. For alle der holder af en dramatisk biografisk film.
Frankrig, Paris, 1960'erne og 1970'erne. Den fremstormende sanglærke Dalida bæres frem af Lucien Morisse og hans ambitioner om at finde den sangstil der kan gøre hende til en superstjerne. Dalida er vokset op i Egypten, og som datter af en italiensk violinist, har hun gennem faderen både fået sin første musikalske opdragelse, men også dramatiske barndomserindringer, som følge af vold. På trods skaber Dalida sin egen internationale stil med hits som "Bambino", "Gondolier" og "Je suis Malade". Sideløbende med karrieren oplever Dalida en række intense kærlighedsforhold/ægteskaber, med Lucien, sangeren Luigi Tenco, Richard Germain m.fl. Tre af hendes elskede mænd begår selvmord efter bruddet med hende. Det koster hver gang Dalida en svær depressiv periode. På trods af en strålende karriere, vælger hun i slutningen af 1980'erne at følge dem. Instrueret af Lisa Azuelos.
En meget vellykket filmatisering af den store popdivas liv, hvor musikaliteten, sårbarheden og poesien i Dalidas karriere fremstår helt klart. Sveva Alviti er en pragtfuld Dalida.
Om samme emne ses filmen om Edith Piaf La mômeAmy og dokumentaren AmyOm samme emne ses filmen om Edith Piaf La môme og dokumentaren .