Er det muligt at opretholde den perfekte facade når alt andet ramler om ørerne på dig? Hverdagssatire over en overklassefamilies deroute for et publikum med en samfundskritisk filmsmag.
Det står temmelig skidt til i den særdeles rige entreprenør-familie Laurent. Familiefirmaet er indblandet i en tvivlsom arbejdsulykke. Den gamle bedstefar er senil og selvmordstruet, sønnen, Thomas, lever et playboyliv med diverse affærer og det ene barnebarn drikker. Thomas' datter Eve har slået sit marsvin ihjel og forgiftet sin mor med medicin, så hun flytter ind hos faderen og hans nye familie og ender dermed i midten af den dysfunktionelle familie.
En eksperimenterende lidt fragmenteret film, der kræver en opmærksom seer, der kan "læse mellem linjerne". Filmen udstiller et moralsk falleret samfund portrætteret af den problemfyldte familie, der vil gå langt for at hytte sine egne. Skuespillet er upåklageligt og emnet som sådan vigtigt, men det hele bliver lidt for langt og til tider lidt bizart til at man for alvor involverer sig i det ellers almenmenneskelige drama. Filmen vil vise, hvordan vi reagerer i pressede situationer, selvom vi forsøger at holde en fint, uspoleret ydre.
Der er ingen tvivl om at instruktøren er langt fra Hollywood mainstream, men på en eller anden måde virker denne film som et sammensurium af en del af de foregående værker fx den Oscarvindende Amour.