Musik / pop

Dancehall


Anmeldelser (4)


Soundvenue

d. 7. sep. 2018

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 7. sep. 2018

"The Blaze gør det på 'Dancehall' klart, at de gerne vil være mere end bare dem med de fede musikvideoer - men deres særprægede lyd har endt med at male dem op i et hjørne, og trods nogle sporadiske højdepunkter er albummet endt som en lettere formløs oplevelse ... Houseduoen The Blaze har fundet en lyd, der utvetydigt er deres egen - desværre viser det sig på 'Dancehall', at det er en ret begrænset lyd. De klarer sig bedst, når de prøver at udfordre den, men alt for langt hen ad vejen befinder de sig i en musikalsk komfortzone".


NME

d. 7. sep. 2018

af

af

Thomas Smith

d. 7. sep. 2018

"Contrary to what the title suggests, this is not a selection of Jamaican dancehall bangers. The Blaze's debut album `Dancehall' is instead named after the 1940's movement, which valued communal spaces for the public to leave baggage at the door and lose themselves to the music. With its pounding house beats (Rise), uplifting lyrics (`Places') and stunning accompanying visuals (`Heaven'), the Parisians debut is an album to get lost in over and over again".


Pitchfork

d. 12. sep. 2018

af

af

Philip Sherburne

d. 12. sep. 2018

"On their debut album, Guillaume and Jonathan Alric make big, staid dance music tailored for main stages at music festivals where subtlety falls victim to the pursuit of big moments".


Politiken

d. 14. sep. 2018

af

af

Lucia Odoom

d. 14. sep. 2018

"Duoen fik deres gennembrud i 2015 med deres gribende musikvideoer til de minimalistiske technosingler 'Virile' og 'Territory' ... Nu er de ude med deres debutalbum, 'Dancehall', (...) hvor de ensartede elektroniske beats (...) ikke længere [kan] gemme sig bag smukke velproducerede kortfilm. Numrene viser sig at være kedsommelige skabeloner, og teksterne lyder som prætentiøs teenagepoesi ... På årets Roskilde Festival anmeldte jeg The Blaze, og under deres koncert havde de bragt skærmene med sig på scenen, skærme, der var mere fremtrædende end dem selv. Og det er ganske symbolsk, at skærmene tager al pladsen, som en dækstift over et temmelig uopfindsomt musikalsk projekt".