Bøger / faglitteratur

Dannelse der virker : efterskolens pædagogik


Beskrivelse


På baggrund af en almenpædagogisk og dannelsesteoretisk undersøgelse af efterskolen som pædagogisk institution redegøres der for efterskolens dannelsesprocesser og deres betydning, og der gives bud på hvordan efterskolens pædagogik kan udvikles.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 17. feb. 2011

Bogen er blevet til på baggrund af et forsknings- og udviklingsprojekt, som havde til formål både at udvikle men også at dokumentere efterskolens opgave i forbindelse med elevernes dannelse. Bogen henvender sig overvejende til efterskolernes pædagogiske personale og lærerstuderende, som arbejder med efterskoler. Men andre med personlig eller professionel interesse i dannelse, efterskoler og pædagogik kan også have glæde af denne bog.

Bogen er forskningsbaseret og derfor også sprogligt tung og teoretisk i sin tilgang til emnet. Det er ikke løs snak, men dokumentation af teorier og undersøgelser. Meget interessant og lærerigt. Bogen er bygget op over de fire dele: efterskolens dannelsesprocesser, efterskolens dannelseshistorie, efterskolen som pædagogisk institution samt efterskolens dannelsesdidaktik. Derudover er der et udførligt appendiks som gennemgår undersøgelsens mange data i både ord og statistik.

Bogen kan suppleres med Medborgerskab - en udfordring til efterskolen, 2008, som er baseret på et udviklingsprojekt mellem 10 efterskoler i dannelsesopgaven medborgerskab.

Spændende pædagogisk udgivelse, som især efterskolefolk kan have interesse i at læse.