Da sagsbehandler Eva Kulitz modtager dødstrusler, sættes politikommissær Kristoffer Bark på sagen, som viser sig at have rod i fortiden. 3. bind i serien om politikommissær Kristoffer Bark er for alle krimilæsere.
Da sagsbehandler Eva Kulitz modtager dødstrusler, antager man i første omgang at det er fra en vred borger. Eva er sagsbehandler i Forsikringskassen, og har nægtet flere sygedagpenge. Politikommissær Kristoffer Bark sættes på sagen, hvem er personen som vil have Eva Kulitz bragt til tavshed? Eva er interesseret i slægtsforskning, og har opdaget at hun er barnebarn til Mary Billbro, en kvinde som i 1967 blev fundet død i Svartån-søen, efter at hun var flygtet fra en institution for sindssyge og seksuelt afvigende kvinder. Seriens 2. bind har titlen Skyggen bag dig : kriminalroman.
Endnu et spændende bind i serien om Kristoffer Bark. Bogens plot er godt skruet sammen, læserens nysgerrighed pirres og mange uventede overraskelser dukker op undervejs. Det er dejlig, let underholdning og sproget er godt og flydende. En tragisk slægtshistorie om den stærke kærlighed mellem mor og barn, og om skuffelse og had som kan gå i arv i generationer.
Kan sammenlignes med andre gode, nordiske krimier, her kan fx nævnes en serie som Mari Jungstedts "Gotland-serien" om politiinspektør Anders Knutas.