Bøger / skønlitteratur / roman

Dansesalen på Magnolia Street


Beskrivelse


Omkring Johnny Hogans danserestaurant i Belfast kommer mange skæbner, ikke mindst de giftelystne søstre Kate og Shirley.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Elisabeth Bennetsen

2007

Det romantisk tøsede omslag anslår tonen i denne uforpligtende underholdningsroman, som er rettet mod modne kvinder, der kan lide bøger i stil med Maeve Binchy og Marcia Willett.

Dette er den irske forfatters andet bind i Belfast-trilogien, hvor hvert bind handler om et sted i Belfast. Her en populær dansesal ejet af ungkarlen Johnny Hogan. Bogen foregår primært i 1987 og handler især om de to meget giftelystne søstre Kate og Shirley. Læseren følger deres op- og nedture, inden de endelig hver især får bid, og handlingen kulminerer med et stort dobbeltbryllup. Men bogen er også et kik ind af vinduet til flere famlier og skæbner, hvor fortidens kærlighed, uægte børn og forbrydelser popper op. Sprogligt er bogen i den trivielle ende med detaljerede handlingsbeskrivelser og udpenslede følelser, og i stil med Dickens udstiller forfatteren flere af sine figurers dårlige sider, så de kommer til at fremstå både latterlige og usympatiske.

Uden helt at nå samme højde ligger bogen i slipstrømmen fra de mange irske/engelske dameforfattere som Binchy og Pilcher.

En langtrukken og meget detaljeret beskrevet handling og et så omfangsrigt persongalleri, at man dels havde svært ved både at holde styr på dem og også engagere sig i deres skæbner, gjorde, at jeg havde svært ved at blive revet med af denne bog. Og læst med vore dages briller, virker de to søstres trang til at blive godt gift og forsørget både gammeldags og naivt.